
Om Mette
Nøglen til livsglæde kommer indefra
Mit ophav
Jeg blev født 4 juli, 1983 på Tønder sygehus. I det flade sønderjyske landskab voksede jeg op på en gård, med hund, katte og køer, en mor og en far og en storebror. En klassisk opvækst på landet hvor naturen var vores legeplads. Det var også min families "baghave" der gav mig frihed til at filosofere over livet og inspiration til at udtrykke mig på skrift. Mine første digte og fantasifulde fortællinger blev til på mine ture i det fri.
​
Ret tidligt i livet lærte jeg også at livet var skrøbeligt og det var vigtigt at være taknemmelig. Min far viste mig at ens mentale tilstand handler om energi og hvad vi tillægger den energi. Min mor viste mig hvad det ville sige at være sensitiv. Og at man kan bruge de særlige egenskaber til gode ting.
​
Mit arbejdsliv
I mange år arbejdede jeg på kontor som indkøbs-assistent, efter at have taget både studentereksamen og en 1 årig HHX uddannelse. Det var ganske fint og spændende i starten. Men i takt med at jeg udviklede mig og blev klogere på mig selv, gav branchen ikke længere den energi der skulle til, for at jeg kunne gå glad på arbejde.
I de sidste 1 1/2 år har jeg arbejdet som customer service assistant. Det var tættere på mig som person, med de styrker jeg havde. Men jeg var stadig ikke helt tilfreds. I mellem tiden blev jeg så interesseret i selvudvikling, at jeg sideløbende tog uddannelsen; Supervisor i Mad og følelser og som Oppe-guide hos psykolog Mette Holm. Det var oppe-metoden, baseret på kognitive principper, som sprængte en masse glaslofter og blokeringer i mig, og jeg fandt ikke bare mig selv, jeg fandt også mit livsformål.
​
Skilsmissen
I julen 2016 blev jeg skilt fra mine børns far, som jeg havde kendt i 10 år. Det første år alene med to små børn, var fyldt med modstand på alle mulige måder og det var en rigtig hård tid, at skulle stå på egne ben i. Det var der jeg fandt psykolog Mette Holm på de sociale medier og jeg begyndte at tage flere af hendes kurser og lytte til hendes inspirerende online foredrag. Jeg havde hårdt brug for støtte i en helt ny tilværelse som alenemor, hvor selvværdet og selvtilliden skulle bygges op fra ny.
​
I dag
Så her er jeg, sprunget ud som selvstændig med en fantastisk mulighed for at hjælpe andre kvinder med at tackle modstand i livet, ligesom jeg selv gjorde. Om det så gælder din overspisning eller at du føler dig alene efter din skilsmisse, så er jeg her for at guide dig igennem til mere livsglæde, frihed og overskud. Jeg har selv været igennem en fantastisk lærerig rejse og nu er det tid til at give det videre!
​